Moedet med det virkelige Honduras

Saa er det paa tide med en opdatering her fra Honduras. Vi er saa smaat ved at vaere klar til jul, selvom det aegte julestemning ikke rigtig er indtruffet endnu. Det er virkeligt svaert at foele julen er naer, naar solen skinner og man loeber rundt i sommertoej, men jeg haaber, at det saa maa aabne muligheden for at julens budskab virkelig kan komme ind og blive mere levende uden alle traditionerne, der let kan komme til at fylde for meget.
Vi har lige faaet en ny pigevolontoer her, og det er bare saa dejligt. Oveni kommer der 3 nye volontoerer idag, saa det giver os saa mange dejlige muligheder for at lave flere aktiviteter. Vi har opstartet en dansetime 3 gange om ugen med de stor piger. De er glade for at lave lovsangsdans i kirken, men ville gerne have nogle nye ideer, saa vi er 2 volontoerer, der har paataget os opgaven. Det er en udfordring, men det er sjovt, og pigerne elsker det. Derudover haaber vi paa at kunne komme til at spille en masse fodbold og Basketball i naeste uge, men nu maa vi se, det er saa svaert at planlaegge noget, for der sker altid aendringer i sidste oejeblik, saa vi tager hver eneste dag som den kommer. I eftermiddag skal vi starte op med vores juledrama, og det er jeg meget spaendt paa. Boernene er gode til at laere udenad, saa forhaabentlig kommer det til at gaa forholdsvis smertefrit.

I weekenden var alle os danske volontoerer i Honduras samlet til en weekend hos en amerikaner Alvin. Han arbejder i hovedstaden med bla. feedingcentre, offtenlige midtvejscentre og boernehjem, besoeger ungdomsfaenglet, boernene paa gaden og meget mere. Vi var med ham rundt for at se den mere moerke/fattige side af Honduras, og det var en virkelig haard emotionel weekend. Fredag eftermiddag besoegte vi midtvejscenteret, hvor alle tvangsfjernede boern eller gadeboern skal igennem foer de kan komme paa et boernehjem. De opholder sig som regl ikke her mere end et par uger eller maaneder. Mens Alvin viste os rundt fortalte han os boernenes historier, og det var den ene historie om svigt og overgreb efter den anden. Vi besogte de helt smaa boern foerst. I et vaerelse laa 3 smaa boern i sengen. Den ene var ikke meget mere end et par uger, og var blevet fjernet fra sin mor, fordi hun havde vist sig uansvarlig til at passe det. En anden pige var blevet fjernet, fordi hendes far var voldelig, og det var saa haardt at se saa smaa boern vaere frataget deres mulighed for at faa et normalt familieliv.

Om aftenen smurte vi omkring 150 sandwiches med mantequilla og koedpaalaeg, og vi koerte ud paa gaden, for at dele det ud blandt gadeboernene. Der var saa mange indtryk, og forfaerdelige historier, men jeg vil kun noejes med at skrive dem, der gjorde mest indtryk paa mig, ellers vil det bare blive alt for langt. En af de foerste vi moedte var en ung mand. Han laa paa gaden og sov og var saa lang vaek at vi naesten ikke kunne vaekke ham. Han er et tidligere Emmanuel barn, og det var haardt at se, at det desvaerre ikke er en garanti for et bedre liv, at de har vaeret her. Inden vi tog afsted begyndte Alvin at synge "Yes, Jesus loves me...the bibel tells me so" (= Ja jesus elsker mig, det fortaeller bibelen mig) sammen med drengen. Det var et fantastik vidnesbyrd for mig. Drengen var i verdens oejne saa lang nede som man kan komme, men han har hoert om Jesus, og kendte en sang, der virkelig kan give ham troest! Jeg haaber, han forstaar ordene, for det er virkelig den vigtigste troest man kan give den dreng. Vi stoppede lidt senere paa et gadehjoerne, og boernene kom myldrende hen til bussen. Der var lige sket et mord rundt om hjoernet (pga. stoffer), og familien kom loebende mens vi stod der. Da vi kom hilste boernene Alvin med et "de har lige skudt vores ven" som om det var hverdag for dem. Jeg havde forestillet mig, at boernene ville have en barkshed i oejnene, men jeg blev chokeret over, at dette ikke var tilfaeldet. Man kunne se i deres oejne at de havde oplevet meget forfaerdeligt, men de lignede saa meget boernene her paa Emmanuel, og de kom hen for at faa et knus, og en lille kort snak. Mange af boernene sniffede enten lim aabenlyst fra bunden af en sodavandsflaske, eller man kunne se dem gemme den under troejen. Naar man gik rundt blandt dem, kunne man lugte limen, og man kunne se paa enkelte af dem, at de allerede havde taget skade af det. (Billedet til hoejre er fra vores besoeg paa et feedingcenter dagen efter)

Vi sluttede aftenen af paa en af de gader, hvor de prostituelle hoerer til. Vi moedte en ung pige der var gravid, men stadig proevede at saelge sin krop. Bag der hvor vi stod laa et hotel, og ud fra hotellet kom en mand, der var igang med at knappe sin skjorte. Da han saa os ville han ikke gaa ud, og han ventede et stykke tid i haab om at vi ville forsvinde. Han var paen i toejet, og jeg kunne ikke lade vaere med at vaere lidt gal paa ham. Pigerne der saelger sig selv er ikke saelig gamle, og de goer det, fordi de ser det som deres eneste mulighed for overlevelse. Det er ikke svaert at elske dem, men jeg maa indroemme, at jeg har svaert ved at elske de mennesker der udnytter andres ulykke. Jesus ord om at vi skal elske vores naeste bliver pludselig mere alvorlige, naar man staar overfor den virkelig svaere situation. En af drengene sagde Gud velsigne dig, da manden forlod hotellet. Det er den attitude vi gerne skulle have, og vi maa bede Gud om, at give os styrken til at elske andre ogsaa, naar det kan synes svaert.

Dagen efter besoegte vi ungdomsfaengslet, hvor vi spillede fodbold med pigerne. Vi besoegte de mest fattige omraader af Teguscigalpa, og vi besoegte de feedingcentre, hvorfra mange i de fattige omraader faar deres daglige maaltid fra. Soendag var vi til Gudstjeneste i Alvins kirke, og det var en fantastisk oplevelse. Her var alle velkomne, og det var tydeligt at mange var meget fattige, og vi moedte enkelte af de boern vi havde set fredag aften paa gaden. Det var saa meget mere jeg kunne fortaelle, men jeg vil slutte her, og saa maa i hoere meget mere, naar jeg moeder jer alle igen. Haaber i har det godt allesammen. Og endnu engang mange tak for alt jeres forboen. Det er virkelig med til at goere arbejdet her saa meget mere meningsfuldt, for det er tit man kommer til kort og ikke foeler at man goer nok. Men med Guds hjaelp er alting muligt!